Torsdag aften og i NRGi Arena er scenen sat til en af D-A-D’s koncerter på Monster Philosophy tour. Til at starte med er hallen ikke så proppet men efter det svenske opvarmnings band (Skambite?) var færdig med at spille deres håndfuld numre begyndte gulvet foran scenen at blive fyldt. Der blev dog aldrig så fyldt at man stod som sild i en tønde – lækkert.
Koncerten var en kanon oplevelse. Numrene der blev spillet var lækker mix af gamle så vel som nye. Stage showet var fedt, og de er ved at være oppe i årene bar showet ikke præg af det.
Under koncerten var der nogle stykker som ikke helt kunne finde ud af hvad de skulle gøre af bundsjatten af deres fadbamse, hvilket resulterede i et ufriviligt ølbad fra flyvende fadbamser. Man skulle næsten tro at det var Open Air Concert i Varde man oplevede. Men skidt, lidt øl har vel ikke dræbt nogen? Det ødelagde i hvert fald ikke koncert oplevelsen hvor der virkeligt kunne gives gas til musikken
Op til koncerten havde jeg købt et sæt ordenlige ørepropper (nogle Alpine) som jeg brugte under koncerten – og det er jeg godt nok glad for. Musikken gik tydeligt igennem, og baggrundsstøj blev dæmpet så meget at det ikke var hørbart!
Propperne irrrterede godt nok ørene en smule og jeg måtte omplacere dem et par gange – men overordnet set var de guld værd til koncerten.
Jeg undrer mig derfor over at det tilsyneladende ikke er mere udbredt at bruge den slags. Umiddelbart så jeg 5-6 personer som ud over mig brugte ørepropper (af forskellige slags). En som havde nogle med brugte dem til dels ikke under halvdelen af koncerten og når de endelig sad i ørene blokerede de ikke øregangene. Hvad nytte gør de så?
Det var en fed koncert og er helt klart anbefalelsesværdig!
