Det begynder efterhånden at være jævnligt at man hører om folk der er kommet i stormvejr for at have ytret sig pseudo-offentligt på sider ala Facebook, og som har været nødt til enten at skifte job eller eksempelvis lukke sin Facebook profil.
Senest er det gået ud over Venstres pressechef (http://jp.dk/indland/indland_politik/article2041963.ece).

Undskyld mig. Har vi ikke ytringfrihed her i Danmark?

Jeg vil vove den påstand at man er i sin gode ret til at ytre sig som privat person, uden at det på nogen måde har betydning for de forhold man har med en virksomhed eller organisation man arbejder for! Forudsat, at man ikke begår kriminelle handlinger, naturligvis.
Det er blandet andet det som ytringsfriheden skal garantere.

Men det lader til at med pseudo-offentlige sites som Facebook ikke kan have en sådan adskildelse?
I så fald begynder en virksomhed/organisation/politisk parti’s image at veje tungere end ytringsfriheden. Det er et skråplan at komme ud på.

Som jeg ser det, er der så to muligheder.

1) Der skal kæmpes. Er der en som bliver fyret på gråt papir, eller tvunget til at censurere sig selv, så må det koste en tur i retten. For der er ikke nogen som skal have frataget deres grundlovs sikrede ret. Hvilket ramaskrig ville der ikke opstå hvis en skrev et læserbrev og fik samme behandling?

2) Nu har jeg i det ovenstående kaldt sites som Facebook for pseudo-offentlige. Dette grunder i de netværk som man nu engang har sig. Afhængig af ens “privatlivs indstillinger” så er ens oplysninger på sitet tilgængeligt offentligt, eller kun til begrænsede grupper.
Disse grupper omfatter nok for nogle familie, venner, bekendte, kollegaer og måske også chefen. Det kan nok medføre at folk anser indholdet på siden til at være ytringer som ikke kun er ens private holdninger – men måske også noget som kan forbindes til den virksomhed man måtte arbejde for.
Umiddelbart virker en sådan antagelse (at man kommer med andet end private ytringer) ret langt hen i skoven. Det er ens personlige profil, og derfor må man tage ytringer der igennem som værende ens personlige, og ikke noget som hører til i andre sammenhænge – naturligvis med mindre det eksplicit frem går.
Men nu er det nok ikke alle som er af den opfattelse, og derfor må en mulig løsning ligge i at sørge for at nogle ting kun kommer ud til visse grupper/dele af ens netværk. Selvom det langt fra er nogen ideel løsning.
Det er jo så et spørgsmål om at styre hvad man vil have offentligt tilgængeligt og hvad der hører til i hvilke lukkede grupper. Men det kan måske også opfattes som besværligt og derfor ikke noget folk gider at gøre?

Hvad Venstres pressechef angår, så syntes jeg ikke at hun på nogen måde har krydset en streg. Der bliver talt og skrevet spalte op og spalte ned om dit og dat. Og den her famøse aske sky er en af dem. Ja det giver komplikationer for folk som skal ud og flyve. Men det behøver ikke at fylde SÅ meget i pressen.
Så Søs Marie Serup, nej du er ikke den eneste som er ligeglad med den sky! Og du er i din gode ret til at have den mening!