Månedelige arkiver: juli 2011

En æra er forbi

Så kom dagen hvor de nok så ikoniske rumfærger endeligt blev pensioneret. I 30 år har de fungeret som gode arbejdsheste for de amerikanske rumprogram, og man må sige at de har gjort det godt – i hvert fald så længe man ser bort fra de to ulykker med færgerne Challanger og Columbia.

Færgerne må siges at være vidnesbyrd om godt ingeniør arbejde. Man kan sikkert påpege nogle problemer med designet (eksempelvis de sårbare kakler) men overordnet set har færgerne jo klaret jobbet godt i over 30 år!

Som en software mand har jeg yderst meget respekt for folkene bag softwaren i de gamle færger, eller endnu ældre rum programmer, eksempelvis Apollo. At løse så komplekse opgaver med så lidt plads og regnekraft som der har været i datidens computere er et godt stykke arbejde.

Når man den gang kunne løse så komplekse opgaver med så få resourcer, hvordan kan det så være at vi gang på gang må høre om problemer med det ene og det andet, budgetter der skrider osv.? Det er ærligttalt lidt beskæmmende.

Nuvel, når nu denne æra er forbi, er jeg glad for at jeg nåede at se en opsendelse af dette stykke historie. Det kan godt være det ikke tog færgen og raketterne langtid at forsvinde op i et skydække, men oplevelsen var stadig rigtig god!